esmarck

18. februar 2009 (Manapouri)

 

Vi endte med at have to overnatninger i Te Anau. Vi vågnede op til blå himmel i byen, hvor det regner 200 dage om året, og hvor vi tilsyneladende er særdeles heldige med vejret. Derfor måtte vi jo straks ud og nyde det gode vejr med en lille vandretur..lige noget for børn ;-) Efter kig på kort reviderede vi hurtigt drømmen om at komme op på en bjergtop og nyde udsigten over søerne. I stedet gik vi starten af Kepler track'et som går langs Lake Te Anau's vestbred gennem skov i ganske fladt terræn. Det var sjovt nok at se skoven som også havde et noget mere eksotisk præg en Lille Hareskov, men der var ikke den store variation, så da vi nåede picnic-området ved strandbredden gjorde vi holdt, stak fødderne i det meget meget klare vand, hvorefter vi spiste frokosten mens vi kunne se fiskene snappe efter fluerne. Det var meget smuk og fredsfyldt. Tilbage igen til bilen kunne vi lette skuldrene for rygsækkene der indeholdt regnudstyr mm til en heldags-vandretur i ustadigt vejr - skønt at slæbe rundt på i bragende sol, men vejret skulle efter sigende være meget lunefuldt. På vej tilbage til byen gjorde vi holdt ved Te Anau Wildlife Centre. Der var rigtig mange sjove fugle at se - nogle der alle findes i området og som er endt i burene fordi de er blevet fanget pga ulykker/ sygdom mm og er ved at blive rehabiliteret med genudsættelse som mål. Da Alberte ikke helt kunne finde ro, men blev ved med at vågne, gik jeg tilbage til byen med hende langs vandet, hvor jeg mødte en lokal bjergboer som anbefalede at vi skulle gå ind i den lokale biograf og se "Shadowlands", hvor man en halv times tid flyverrundt med en helikopter i Fjordlandet mens musikken understreger den store natur. Den så derfor da vi mødtes i byen - en is tungere for vejret var til is og en tur ind i en kølig biograf var meget fint. Byen er ret behagelig - stemningen bringer én til Canada, Colorado el. lign, hvor der ikke er så meget fart over feltet men en duft af outdoor liv.

Vi brugte eftermiddagen på campingpladsen med leg med vandslanger, kolde øl og lidt snak med en anden dansk familie, hvor det viste sig at Jens kendte hende - lille verden! Freja nød selskabet med August og har efterhånden lagt genertheden af sig..så meget trækker det at lege med nogle andre end hendes forældre. Skøn dag med aftensmad udenfor under blå himmel!

I dag brugte vi så formiddagen på at tjekke outdoor butikker og fylde madlagrene inden vi tog til Manapouire, hvor solen i mellemtiden havde brændt alle skyerne bort. En rigtig dejlig campingplads med masser af træer og stemning, et stenkast fra søen, som ligger utrolig smukt omkrandset af bjerge. Vi traskede ned på stranden som lå ganske øde hen - med undtagelse af en hel masse sandfluer, som vi har hørt så meget om - her var de så! For Freja og jeg jer hoppede rundt i vandkanten var det ikke noget problem - det var det mere for Jens og Alberte (selvom hun lå under myggenet i sin klapvogn og prøvede at sove).
 
Vi traskede hjemad igen og endnu engang fik Freja spottet nogle danskere som hun endte med at rende rundt og lege med - først den store pige Laurina og siden også den jævnaldrende Astrid. Vi udveksler erfaringer med diverse vi møder på vores vej og rammer mere og mere den vante rejsende-stemning, hvor man lader sig inspirere løbende og har tiden til det! Der er en skøn stemning af begejstring og et fælles ønske om at tilbringe en masse tid med sine børn og bare nyde livet. Så endnu en sommerdag i shorts og med masser af solcreme. I morgen tidlig sejler vi mod Doubtfull Sound - det bliver spændende om vejret arter sig. Lige nu kl 23 er der stadig klar himmel og en imponerende stjernevrimmel hvor Mælkevejen tydeligt træder hvidt frem. Tænk om i morgen nat bliver lige så..vi krydser fingre!