esmarck
Som tiden dog flyver. Endnu et par dage er gået uden netadgang, så her lidt mere. Natten som freecampere var vidunderlig - ikke mindst fordi Alberte sov igennem!!! Ja, det er nok ikke særlig interessant at læse om, men ikke desto mindre ganske fantastisk for hendes forældre! Hun er så småt i gang med at indhente det forsømte og har efterhånden fået nogle god lure i klapvognen i voksi-posen. Vi har det jo med at lave børn som ikke nødvendigvis synes at der skal soves når man kører - hverken i bil eller klapvogn..de er simpelthen for nysgerrigt indrettet.
Natten var kold. Vi vågnede med 12 grader i vognen for varmesystemet kunne vi ikke få til at fungere - det gør det heldigvis nu! Det er således lidt af nogle temperaturspring vi er udsat for - det er ikke mere end to dage siden at vi ikke kunne sove pga. varme! Morgenen vi stod op til var flot og klar og kysten utrolig smuk på dette stykke.

Lige nedenfor skrænten hvor vi havde sovet viste det sig at der også var disse store runde sten "boulders" der voksede ud af undergrunden.
Senere på dagen nåede vi et af vores naturmæssige highlights, da vi nåede Taiaroa Head, hvor der er verdens eneste koloni af albatrosser på fastland. Stedet er yderst på en halvø (Otago peninsula) øst for Dunedin. Albatrosserne kommer slet ikke til deres ret på et billede taget op mod himmelen for det er umuligt at se hvor store de dér er.
Men når man står i det åbne landskab og kigger op på sådan en fugl der svæver hen over hovedet på én giver det virkelig et sus i maven. Dens vingefang kan nå helt op på 3 meter og vi var heldige at opleve et par stykker på himlen mens vi var der. De kræver nemlig relativ meget vind for at kunne flyve og bestanden er kun på ca 30..og så skinnede solen oven i købet også ;-) Fra et udsigtspunkt/ skjul hvor vi var bag glas kunne vi se rugende par og på billedet her er både hannen og hunnen til stede for den lille unge have netop set dagens lys efter tre dages hakken sig ud genne skallen.

Senere på aftenen tog vi tilbage ud til stranden hvor de små blå pingviner skulle komme i land. Det blev en meget sen fornøjelse med Alberte på maven og Freja tålmodigt ventende på at de skulle komme..forøvrigt sammen med 50-100 andre mennesker som alle skulle være stille samtidig. Denne gang lykkedes det os at se konturerne af pingvinerne i live. Da det næsten var helt mørk (desværre overskyet, ellers havde vi næsten haft fuldmåne) kunne man først ane nogle mørke plamager på vandet og disse endte med at være nogle pingviner der landede på stranden i små grupper. Efter 15-20 min kom de gakkede gangarter efterhånden tættere på os for de skulle op til rederne og fodre deres unger der havde ligget skjult hele dage. Takket være de røde søgelamper på kameraerne kunne vi se de små fyre nogle meter fra os (blitz var bandlyst, så ingen foto). Det var ret sjovt at se og et af mine ønsker at se disse dyr fra sydhavet så tæt på blev opfyldt. Pigerne gjorde det fantastisk, for det var en ret hård øvelse i tålmodighed og at komme meget sent i seng - fedt at det lod sig gøre.
Så i dag har vi taget os en slapper, med lidt film, en tur i akvariet (ikke specielt imponerende) og pandekager til aftensmad.