esmarck

3. april (Auckland)

 

Så er vi på turens sidste campingplads i Manukau i den sydlige ende Auckland. Vi har en dag mere tilbage i morgen som bliver en kombination af lidt marked og pakken sammen.

Men for at starte hvor jeg sluttede sidst, så blev den efterfølgende dag en lidt mere grå udgave og lidt af en "mellemdag", hvor vi fik kørt noget og se lidt. På vej sydover gjorde vi holdt ved nogle kæmpe store kauri-træer, bl.a. Tana Mahuta (skovens far), som var flere meter tykke og flere tusind år gamle. De er gennem tiderne bl.a. blevet brugt af maorierne til at lave udhulede kanoer af - og ikke den størrelse, der er på Mølleåen. De havde tradition for at lave nogle noget mere avancerede kanoer, som bl.a. gjorde det muligt at krydse Stillehavet fra de polyponesiske øer de oprindelig er kommet fra - en helt vild tanke at krydse sådant et hav i e kano!

Efter lidt ekspres turisme i regnvejr kørte vi til Dargaville og gjorde frokostholdt, som blev forlænget af et besøg i en lokal gøgler fritidsklub. Lidt tilfældig gik vi forbi deres åbne dør, så Jens og Freja gik indenfor og så denne alternative fritids-aktivitet..hvordan i al verden sådan et internationalt cirkus-miljø, som dette, var havnet dér, aner vi ikke, for byen var ikke umiddelbart særlig interessant.

Vi droppede at overnatte på vestkysten i Baylys Beach, da vi lige så godt kunne køre lidt videre i det kedelige vejr. Derfor endte vi i Matakone, som ikke var helt vildt interessant, men vi gik da en lille tur mellem fårene og lammene ned til en lille strand og donerede morgenens fra-sorterede skaller til denne nye strand. Det er ved at være fast procedure, at skulle vælge de bedste skaller ud og hver gang lige svært, så vi glæder os meget over digital kameraets opfindelse, så vi kan forevige samlerens høst meget grundigt!

Dagen efter kørte vi direkte til Waiwera, som er de varme kilder vi også besøgte på vej op. Det var præcis lige så fantastisk anden gang og igen kom Alberte i vandet til hendes helt store fornøjelse. Hun elsker at bevæge sig i vandet og siger ikke en lyd, selvom hun var helt udsolgt til sidst. Hun faldt i hvert fald i søvn på et splitsekund efter at hun var kommet op af vandet.

Bagefter kørte vi til Orewa på østkysten lidt nord for Auckland. Campingpladsen ligger helt fantastisk lige ud til en meget smuk bred sandstrand med masser af samler-potentiale. Jens benyttede sig af sidste fiskemulighed i New Zealand og gik til en flodudmunding og forsøgte sig mens pigerne og jeg hyggede lidt og gik en tur på stranden med bold og skarpe øjne. Jeg fik mig lidt senere en skøn aftentur langs vandet med Alberte i klapvognen mens solen gik ned og diverse aktive mennesker enten gik, løb eller cyklede. Der var også gang i den på vandet, hvor nogle surfere var i gang med pagajer på board'et og kajakkerne lå og legede i brændingen. Tænk at bo så tæt på en storby i sådanne omgivelser - ret fedt.

Dagen i dag har vi brugt i bl.a. et Icebreaker outlet og ellers inde i Auckland's havneområde, hvor vi spiste frokost. Desværre måtte Jens en tur tilbage til campingpladsen, da han havde glemt sin elskede trøje, så mens han var afsted med Freja gik jeg en tur på havnen med Alberte og så på alle de kæmpe kæmpe store sejlbåde, der lå i Viaduct Basin..et havneområde som blev bygget dengang New Zealand skulle forsvare America's Cup trofæet. Bådene var godt nok imponerende, masterne uendelig høje og priserne sikkert noget i samme stil. Men hvor var det skønt at se en eksklusiv havn med sejlskibe og ikke motorbåde. Mærsk's store sejlbåd ville ikke have fyldt meget her! Der var summende aktivitet over det hele og dem der gik rundt og polerede og ordnede, var givetvis ikke ejerne, men i stedet nogle unge, der har skaffet en rigtig god tjans. Det var et dejligt sted og efter at have set på alle kæmperne mødtes jeg med de andre og fik en fantastisk italiensk is ved Færgebygningen. De har generelt en helt anden opfattelse af hvor stor en kugle is skal være end i Danmark - her kan vi ikke spise mere end én - de er kæmpe store!

 

Så godt fyldt op med is, tog vi til vores sidste campingplads og skal snart til at tage afsked med bilen efter ca. otte uger (en tredjedel af Alberte's liv!) - det bliver helt underligt!