esmarck

28. marts (Waipapakauri Beach)

 

Vi endte med at spendere hele formiddagen på campingpladsen i Pakiri, hvor Jens og Freja gjorde et ihærdigt forsøg på at rømme stranden for skaller (især sorte muslingeskaller), mens Alberte fik sig en ordentlig lur og jeg gjort klar til opdatering af hjemmesiden. Bagefter kørte vi nordpå til Bay of Islands, som er ét af de steder vi længe har haft på agendaen. I Paihia gjorde vi grød-/is-stop og gik rundt i dejligt vejr og prøvede at regne ud, hvordan vi bedst spenderede de næste par dage (another tough day at the office!). Der var masser af aktivitet i byen med diverse vandsports-ting og sikkert også et solidt natteliv, for juicebaren i havnen havde særlige tømmermands-drikke og byen havde mange flere unge end vi længe havde oplevet - men hvad ved vi om sådanne udskejelser... Freja spørger os jævnligt om ting fra "den gang vi var unge", så vi må hellere overlade det til pigerne at de en dag finder ud af, hvor der er hot i NZ...vi vil hellere have et kurbad ;-)

Vi hang lidt ud på kajen for at se om nogle store fisk ville blive landet for stedet er kendt for sit dybhavsfiskeri. Da de forventede at bådene fra en igangværende konkurrence ville komme ind tidligt på aftenen placerede vi os strategisk i en restaurant ("35 deg south") med kig til havnefronten og helt suveræn mad og fantastisk Chardonnay..sweet life! Vi nåede det hele tids nok til at se den første båd, der kom ind med et blåt flag hejst, hvilket betyder, at de har fanget en marlin. Den lå lige så fint på agter-dækket, og var ganske ganske stor. Oppe på land blev den vejet til 98 kg under stor bevågenhed og til Freja's og min meget store fornøjelse var det en pige der havde fanget den (som det tydeligt ses på billedet). Efter dette store øjeblik i Jens's liv, tog vi lidt syd for byen og boede på en rigtig dejlig campingplads lige ned til vandet.

Da vi havde fået booket os ind på en sejltur dagen efter, var vi rigtig morgen effektive og mødte tidligt op på kajen - for blot at erfare at det grå guld allerede havde indtaget alle vinduespladserne. Det gjorde nu ikke noget, for endnu en dag med fantastisk vejr, så vi kunne gå ud på dækket og stå i solen og bare nyde den lune morgenluft, mens vi sejlede ud i bugten. Alberte kom en tur på maven så hun i trygge ramme kunne falde til ro mens vi sejlede mod en flok delfiner, der var i gang med at leje ved nogle andre både. Det var fantastisk at se dem igen - denne gang med noget større ro end da vi var så ivrige efter at se dem i Picton. Det blev heller aldrig så fantastisk som i Picton, som står tilbage for os som en helt fantastisk tur. Dether var dog slet ikke ringe for der var flere bottle-nose delfiner, der kom helt tæt på båden. Der var også én af delfinerne der tilsyneladende var i gang med at lege med morgenmaden, for den kastede flere gange en fisk op i luften foran sig - præcis som spækhuggerne kaster med sælerne. Turen rundt i bugten var rigtig dejlig og meget smuk. Vi blev guidet igennem diverse historier af mere eller mindre drabelig karakter, da netop dette område på flere måder er New Zealands vugge. Inden vi gjorde holdt på en ø sejlede vi helt ud til Stillehavet, hvor der ligger en ø, hvori der er et hul man kan sejle igennem "Hole in the Rock". Det var en ret syret oplevelse og helt fint at vejret var så godt, som det var, for trods dét var det en god gyngetur meget tæt på klippevæggene på begge sider og relativ tæt på hvælvingen. Eftermiddagen og aftenen blev ganske rolige på campingpladsen, hvor vi havde besluttet at blive endnu en nat.

Næste dag drog vi videre til Kerikeri i nordenden af Bay of Island, som vi havde fået indtryk af skulle være et charmerende sted med masser af kunstner-aktivitet. Det fandt vi desværre ikke, og selvom det blev et udmærket frokostholdt vi fik gjort sad vi tilbage med en lidt skuffende fornemmelse af byen. Så vi måtte videre! Og det blev et godt stræk vi fik kørt da der var ro på bagsædet, hvor biografen var i gang og Alberte sad og hvilede lidt og holdt øje med sin søster. Vi fik dog gjort holdt ved Cable Bay på nordkysten i Doubtless Bay. Her fik vi os en ordentlig is mens vi nød den meget smukke kyststrækning med klipper og flotte strande med nogle gode bølger. Blæsten underholdte Alberte, som synes det var en fest at se ud på vandet og stranden mens håret stod lige op i vejret! Det var nu også rigtig dejligt. Vi fik løbet lidt om kap med bølgerne inden vi satte os tilbage i bilen for at køre det sidste stykke til Waipapakauri Beach, hvor vi har besluttet at overnatte. Stedet ligger for foden af halvøen der er det sidste stykke af New Zealand og udgør starten af Ninety Mile Beach. Stedet bærer meget præg af lavsæson, og vi skal være glade for, at vi ikke kom en dag senere for så ville der være lukket pga. strømafbrydelse. Det er nu et dejligt sted og efter aftensmad delte vi os op, så jeg lagde Alberte mens Freja og Jens gik ned til stranden for at få deres godnat-cookie og prøve at fange en fisk.  Da Alberte ikke lige gad sove i bilen, kapitulerede jeg og puttede hende i klapvognen og gik ned til stranden og så de sidste stråler af hvad Jens mener, er den flotteste solnedgang han har set i NZ - det var også helt imponerende! Med en meget bred sandstrand, hvor vandet skabte et stort spejlbillede af himmelen, var der er langvarigt lysshow skabt af sol, skyer og himmel. Denne gang tilsmilede Jens's fiske-held ham heldigvis - han fangede en krabbe ;-) Ja, sådan slutter endnu en dag under en fantastisk stjerne himmel udenfor med mystiske dyr der lister rundt omkring, mens jeg sidder her og taster.