esmarck
Akaroa, New Zealand

Jeg sidder her under en ukendt stjernehimmel kl. ti om aftenen i shorts og top og med en dejlig kold øl i hånden. Børnene har endelig fundet ro - det var svært pga. varmen og de lyse aftener..ligesom en augustdag hjemme - bare en varmere aften (temp. er 27, udenfor). Det er lyst til ti-tiden og solen melder sig igen om nogle timer. Vi er først i dag kommet rigtig af sted i bilen - eller rettere lastbilen, for den er godt nok stor. Jeg holder mig gladelig til passager-sædet og lader Jens være mand. Han er ret cool og klarer det uden problemer, men sætter pris på at bilen har automatgear.
Vi har ikke bevæget os så langt fra Christchurch - kun ud på halvøen (Banks Peninsula) der ligger lige syd derfor. Landskabet er svedent og markerne nyhøstede. De er tilsyneladende plaget af en usædvanlig tørke som efterhånden skaber problemer for landbruget. Nogle af alle de får, der vel senere bliver sendt til Danmark som køller, går og græsser det sidste stykke af stråene af.
Fødderne har vi også haft i Stillehavet. Vi holdt frokoststop ved en strand (Birdings Flat) efter at have passeret en sø med hundredvis af sorte svaner (Lake Elesmere) - et imponerende syn!



Ikke helt planlagt fik vi dyppet fødderne i det grønne hav, sendt et par sten tilbage til havs og indsamlet meget meget færre sten end den vognfuld Freja havde lyst til. Bølgerne var enorme og relativt uberegnelige selvom havet næsten var blik stille. Det var fantastisk at gå på stranden, hvor blæsten var som en hårtørrer, vidderne store og tænke på at alle de sten der var under ens fødder havde rullet rundt i Stillehavet. Nogle må have rullet rundt meget meget længe for de var bittesmå og kuglerunde, massevis var perfekte smutsten og ikke én havde en skarp kant.
Ellers har vi klaret varmen med soppetur, is og afkølet hvidvin på en fiskerestaurant i Akaroa som er en lille by ved bugten. Freja hopper rundt i sommerkjole og har længe glemt flyverdragten. Her kan I se aftenstemning i Akaroa

Vi er nu endt på en campingplads fuld af motor-homes....lige noget for en gammel backpacker;-) Bilen er rigtig god - stor og rummelig, hvilket er skønt for det er alligevel lang tid vi skal være undervejs og så stor er pladsen heller ikke..man er godt nok blevet magelig med alderen.. !

Freja har etableret sig på "1. salen" i dét hun betragter som sit eget værelse med en ny prinsesse-lommelygte og legetøj mm. Hun kan rigtig overskue livets gang derfra mens hun leger med sine og Alberte's ting i et eventyrsunivers. Det fungerer rigtig godt.













Jetlag nummer to er så småt overstået. Om det er fordi man er så tidsmæssigt forvirret under omstændigheder, eller fordi man bare er vant til at sove meget afbrudt, skal jeg ikke kunne sige, men det er gået utrolig smertefrit for os alle. Alberte er helt klart den der er mest slidt, Freja er super sej og forældrene hænger bare ved.
Vi havde to overnatninger i Christchurch inden vi hentede bilen i går (tog ret mange timer). Stedet var en lille lejlighed i et guesthouse 5 min gang fra centrum med køkken og udgang til gårdhave med borde, stole og solskinsvejr.



Det gav en rigtig god fleksibilitet med måltider og mindede mere om vante omgivelser end det kinesiske hotel i Bangkok. Christchurch var en rigtig dejlig by. Vi havde en hel dag der - tilfældigvis deres nationaldag - så meget var lukket, men det gjorde ikke noget for vi fik gået rundt og set den centrale plads, hvor der var marked og brugte rigtig mange timer i den botaniske have.


Det var rigtig dejligt - haven var fantastisk og Freja nød at løbe rundt og lege. Træerne var enorme og utrolig flotte. Anderledes end hjemme med de forunderligste former - men dette er vel ingen tilfældighed i byen der er kendt for sine haver. Meget er anderledes og meget er som hjemme. Egentlig en underlig fornemmelse at rejse så lang for først at havne midt i en asiatisk heksekeddel i Bangkok et par dage, hvor alt er meget anderledes. Derefter sætte sig op i et fly igen og havne i et land med parcelhuskvarterer, drikkeligt vand i hanerne og cykler på gaderne. Men når man kigger på himmelen om dagen, så er man slet ikke hjemme, for det virker som om solen går den forkerte vej, da det er så indgroet i én at solen står i syd. Ja, ja, livet er hårdt!
Flyveturen var en helt anden standard end monkey-maskinen til Bangkok, selvom begge var Thai. En spritny maskine uden storskærm foran og med fantastisk benplads. Da det var en natflyvning var der ro på og Alberte sov 8 timer i streg, så det var det rene svir at sidde og skåle i rødvin da Freja også lige sov et par timer...og så er det at man ikke skal tænke for meget over hvordan det er/ var at rejse alene! Men hvis man skal se fordelen i at være fuldtidsbeskæftiget på en flyver der tager 10-11 timer, så er det at man absolut ingen ødemer får i benene når man skal hente vand, ud og tisse, ud og skifte, se på de andre passagerer, gå rundt med ét barn på armen, få den andet til at sove i en stol osv osv. Men det til trods kan man ikke lade være med at føle sig meget heldig at kunne sidde i den maskine, på vej på eventyr med sin mand og to piger! Og sådan her ser man ud efter 11 timer mellem Bangkok og Auckland hvor der ikke blev tid til søvn.