esmarck
Lidt syd for Oamaru (ca 20 km syd for Moeraki Boulders)

Det er lige præcis det her vi har drømt om! Vi har parkeret bilen på en lille resteplads ud til Stillehavskysten, spist New Zealandsk lammekød med Australsk rødvin til mens vi kiggede ud af vinduet for at holde øje med om der skulle være nogen sæler eller søløver i vandet.

Jens har efter mange tekniske udfordringer endelig fået den nyerhvervede grill til at fungere, for grille det skal vi og gerne hver dag! Grillen fik sin debut i går, hvor vi havde købt ind af rejer og meget frisk laks til det halve af Danmark. Generelt er fødevarerne meget billigere og meget bedre end hjemme, så det er en fornøjelse at lave mad her. Det er her at en autocamper kommer til sin fulde ret når vi med al tænkelig komfort kan have to små børn med ud i det blå og nyde friheden ved at placere os hvor vi har lyst.

Strækningen som vi netop har lagt bag os, fra umiddelbart syd for Christchurch og til Timaru var ret ensartet med kæmpestore marker, hvor der græssede kvæg og lam i stort antal samt lamaer og hjorte. Nogle dyr var noget heldigere end andre for dem der fik lov at gå på markerne der har været besøgt af gigantiske vandingsanlæg, havde det godt, mens andre dyr nærmest græssede på en tørkeramt Afrikansk slette. Meget særpræget er der flere steder lavet gigantiske læhegn med stedsegrønne træer (bl.a. enebær) - de er vel 5-10 meter høje, snorlige og hundrevis af meter lange. De må have det sorte bælte i beskæring, for det er et imponerende syn!
Hvor Jens er ret afslappet omkring kørslen i bilen i venstre side fik jeg en noget mere presset ilddåb som chauffør i går. Ét er aldrig før at have kørt i venstre side, noget andet er at gøre det i sådan en ordentlig metalkasse på en ret trafikeret et-sporet landevej, hvor der blev kørt 100 km i timen. Sømmet kom i bund så denneder røde lastbil der voksede og voksede i baggrunden ikke skulle komme alt for nær. Det gik, men den løse samtale var der ikke så meget af.

Freja og Alberte sidder på et sæde bag førersædet hvilket også var en vigtig del af beslutningen omkring hvilken bil vi skulle have, for i nogle er passagersæderne allerbagerst. De sidder og hygger sig - Alberte ser næsten hele tiden på Freja som underholder med ansigter og sang, og når der bare skal slappes af holder de bare hinanden i hånden. Det er den rene idyl - det kan være der kommer mere ballade senere. Men ingen tvivl om, at Alberte også er med til at gøre køretiden sjovere for Freja og at hun udfylder en vigtig rolle som evig allieret hvis forældrene nu er dumme igen....det hænder jo ;-)
I dag har vi så fået taget hul på lidt sightseeing. Prøvede at se nogle blå pingviner i Oamaru.verdens mindste, som har en koloni i havneområdet. Så ud af bilen med kikkerter, kameraer og forventninger, Alberte i bæresele og Freja i hopla kunne vi erfare at det er om aftenen at man ser pingviner og ikke om eftermiddagen, hvor de er ude i havet og fange fisk!

Næste stop var nogle kæmpestore, runde sten der findes lidt længere sydpå, "Moeraki Boulders"...og dér så vi så en lille blå pingvin ligge på stranden...ganske død. Der skulle nu stadig være flere lejligheder til at se disse underlige fugle i live de nærmeste par dage, hvor vi drager ud på Otago-halvøen øst for Dunedin. Moeraki Boulders er nogle højest besynderlige sten og arbejder sig ud gennem skrænter og op gennem underrunden i disse runde former der har været 60 mio år undervejs. Alberte kom med ud og lege med bølger i bæresele sammen med Freja, som synes det var rigtigt sjovt indtil en bølge var hurtigere end hende. Så er det godt at der er varme og skiftetøj i det rullende hjem!