esmarck

25. marts (Pakiri)

 

Vi havde en rigtig dejlig formiddag i Auckland, hvor vi kørte udenom byen og op til Kelly Tarlton's Antarctic Encounter and Underwater World (www.kellytarltons.co.nz) der ligger med udsigt til Auckland down town. Vi kom lige til pingvinfodring i et meget flot anlæg med bl.a. kongepingviner. Der var også et stort bassin med kæmpe-rokker - ret fascinerende sorte væsener der svævede gennem vandet. Jeg har et lidt ambivalent forhold til dem, for de er på sin vis meget smukke i deres bevægelser, men ser også uhyggelige ud, måske forstærket af viden om at de kan stikke med deres gift.. Man kunne også gå gennem en glas-tunnel hvor hajerne som susede omkring ørerne på én. Vi fik os lidt af et chok, da vi var på en køretur i et lille tog, som førte os forbi pingvin-kolonien, mens der blev fortalt om Antarktisk. Lige pludselig var der en spækhugger som kom op ad vandet med en sæl i munden...ret skræmmende - især i størrelse 4 år! Alberte var skam også meget optaget af at kigge ud, så hun havde næsen mod ruden det meste af tiden og gad vide hvordan de indtryk lagres i hendes hoved.
Inden vi tog videre nordpå indtog vi fish and chips på en havnepromenade. For måneder siden ville jeg have svoret aldrig at bestille sådan en "underlødig kost", men den fisk det anvendes her kombineret med tilberedningen gør det ret lækkert . Da vi efterhånden var nået hen på eftermiddagen susede vi ud af Auckland lige før myldretiden efter sigende skulle sætte ind, så vi ikke behøvede at bruge hele eftermiddagen i bilen. Da vi ikke ville køre så lang spottede vi en by ved kysten, hvor der også så ud til at være varme kilder..lækkert! Vel fremme i Waiwera, pakkede vi ud og Jens gik lidt ned af stranden vi boede ved og ned til flodmundingen for at håbe på lidt bid på fiskestangen. Imens hyggede og hvilede vi andre os og gjorde klar til aftenprogrammet. Der er godt nok meget praktisk på sådan en ferie, så det er dejligt at Freja efterhånden ser lyset i at være salat-mester og stå for de sunde kalorier.

Næste dag tog vi hen til de varme kilder i form af et stort udendørs anlæg under blå himmel med masser af store lækre bassiner, rutsjebaner og "velduftende" meget varme bassiner (ét var på 48 C). Det var virkelig dejligt og efter at have iagttaget en flot ældre lave deres vandgymnastik (fantastisk otium) vågnede Alberte. Så da hun havde fået øjne og smil blev hun klædt om til sit livs første kurbad - dét synes hun bare var dejligt! Hun plaskede undersøgende i det store 37 C bassin, hvor hun kunne møve rundt på os og hænge op ad kanten mens Freja underholdte. Skønt!

Med ro på bagsædet kørte vi efter frokost nordpå - op til Goat Island, som er en marine naturpark, vi havde fået anbefalet at besøge af flere, da det skulle være et ret godt sted at snorkle. På vejen lejede vi våddragt og finner i voksenstørrelse og maske + snorkel til Freja. Med besked om at vandet var noget af det klareste de havde haft i år snørklede vi os ned af vejen til sidste stop for bilerne, der lå med en utrolig smuk udsigt over havet med alle dets farver, øer og enorm mange glade unger, der vist var på snorkel-tur med skolen..ikke dårligt! Nede på stranden med klapvog mm, ormede Jens sig ned i våddragten mens Freja fik sit dykkerudstyr ovenpå haj-badehætten - ret sejt. Alberte havde vi endnu engang fået til at falde i søvn, når vi andre skulle have det sjovt. Derfor kunne jeg hjælpe Freja med at få hovedet under vand og se den nye verden i nogle små naturlige tidevands-bassiner, der var oppe på klipperne. Oplevelsen blev endnu større, da Jens hev hende ud i det ret kolde vand, men det gjorde ikke noget for det var fascinerende at kunne se under havets overflade. Men vanen tro var det aller bedste for Freja at samle skaller! Jeg ormede mig bagefter i den lækre dragt og kunne kun dele Jens's begejstring for stedet. Ingen flotte koraller, men derimod masser af planter og fisk, og jeg fik mig lidt af et chok, da jeg var ved at svømme ind i en ordentlig karl. Det var ret fedt og alt for længe siden at jeg sidst har plasket rundt i sådanne omgivelser - en god forsmag på, hvad der forhåbentlig venter i Thailand. Ja, det er ikke helt til at fatte, hvor meget vi endnu har foran os, for vi synes der er sket så utrolig meget, dels oplevelser, men også med pigerne..de udvikler sig så hurtigt!

Godt trætte af vandet og varmen kørte vi til en campingplads ved en nærliggende strand i Pakiri. Den lå et helt vidunderligt sted, men var et pudsigt sted, hvor der virkede meget dødt - måske fordi det var den hidtil dyreste plads vi har været på. En lidt flad fornemmelse på denne ret øde plet på landkortet! Anyway, vi fik parkeret bilen og placeret pigerne på et tæppe udenfor mens maden blev lavet. Freja og jeg nåede en tur på stranden med en godnat-cookie til solnedgangs-tid mens Alberte blev lagt af Jens...dejligt at slutte dage af med bare tæer i det varme sand.