esmarck

17. marts (Rotorua)

 

"I dag er det Alberte's (halvårs)-fødselsdag, hurra, hurra, hurraaa.." og dét med at vejret fortæller om man har været sød eller ej, kan ikke gælde for en halvårs-fødselsdag! Det har nemlig øs p..regnet hele dagen. Det startede ellers fint med fødselsdagssang i sengen hvor vi lå alle fire og hyggede under dynerne, mens det trommede på taget - skønt med så mange af disse morgener, hvor der ikke er noget der skal nås. Vi er stadig i Rotorua, da vi i går efter at have brugt det meste af dagen i Whakarewarewa Thermal Village (en maori-landby), besluttede at blive her. Det var lidt af en tilfældighed, at vi havnede i Whakarewarewa, for vi havde sat GPS'en til Puhuta Geyseren, som ellers primært ses fra Te Puia, hvor man også skulle kunne se diverse håndværk..tjekket, sådan at overlade al kontrol til GPS'en! Det viste sig nu at være fint nok, for vi fulgte en rundvisning guidet af en ret humoristisk, informativ og stolt maori. Men det er altid lidt pudsigt at gå rundt i beboede landsbyer og kigge ind i folks privat-liv - især når det bærer præg af forfald! De må være ret affalds-tolerante, og beboelserne var en blanding af gamle campingvogne og huse tilført en god gang hjemmebyg. Om årsagen er økonomisk eller blot et udtryk for materiel ligegyldighed skal være usagt. Det kunne nu ikke overskygge, hvor vildt det er, at de bor så integreret med de varme kilder ovenpå hvad der må være en meget tynd jord-skorpe. I baghaverne steg dampene op og nogle steder var der nogle mudder-huller, hvorfra det boblede dovent (ligesom en tyk pureret suppe). Svovl-"duften" var også tilstede, men slet ikke så kraftigt som man kunne forvente. Landsbyen var delt op i flere områder, bl.a. beboelse, bad og madlavning. Det sidste var rigtig sjovt. I et stort bassin tilberedte de deres grønsager, og som billedet viser, blev blandt andet majs kogt dernede. Brød hævede de i dampskab og bagte i en træ-opvarmet ovn. Kød blev tilberedt i gryder sænket ned i et specielt hul, for pga. risiko for kontaminering måtte de store bassiner ikke bruges. Så, hvis man ikke er til kogt mad ville man have et problem i den by!

Badeområdet var også skønt. I flere små bassiner med hver sin temperatur, badede de med udsigt til flod og bjerge. Hvis man som voksen ikke gad at dele bad med pladskende børn kunne man bare gå over i de varme bassiner - ret smart! Vi fik også set over til geyseren som desværre ikke var i fuldt udbrud, da vi kiggede. Det er ikke som i Yellowstone, hvor man kan sætte uret efter udbruddene - her må man hænge lidt mere tålmodigt ud selvom det sker adskillige gange om dagen. Vi sluttede besøget af med en danse-/syngeoptræden som vi sagtens kunne have været foruden. Man sad med fornemmelsen af, at det bare skulle lires af - en lidt forkert afslutning på besøget i Whakarewarewa, hvor guiden indtil da havde været rigtig god og havde sunget nogle meget smukke og stemningsfulde sange for os undervejs.

Eftermiddagen brugte vi i en park ved søbredden med at lege på "Volcanic Playground", fodre sorte svaner og spise is. Tilbage på campingpladsen lavede vi mad, mens Freja og Alberte lå på et tæppe på græsset og hyggede, hvorefter vi gik ned til den vestvendte strand der lå 100 meter nede af vejen og så en meget flot solnedgang - mon de australske skovbrænde stadig spiller ind? Da vi kom tilbage faldt vi i snak med en hollandsk udvandrer som havde fanget et par ørreder på søen tidligere på dagen - området skulle efter sigende være et af verdens bedste steder til ørred-fiskeri. Mens vi var ved at lægge pigerne, bankede han på døren med noget af hans eget røgede ørred, så Freja fik røget fisk på sengekanten i natkjole, ret speciel aften-snack! Sjovt at få fingrene i noget af det lækre fisk, for det må ikke sælges, da de ikke vil have fiskeriet gjort kommercielt. Tænk om alle lande og steder, der havde natur-skatte tænkte sådan! Jens fik lavet en aftale med at komme med ham ud i båden dagen efter, for han er ret vild efter at komme ud og fiske og det skal tilsyneladende ske fra båd, da vandet er for varmt inden ved bredden.

Fisketuren blev desværre ikke til noget alligevel, da det som nævnt er en meget regnfuld halvårs-fødselsdag Alberte har i dag. Jeg droppede også at komme i mudderbad ved Hells Gate, for det var ikke så sjovt for de andre at hænge ud i regnen og mudderet havde efterhånden et godt lag regnvand ovenpå sig. Vi kørte i stedet tilbage til Rotorua og kunne nu få plads på campingpladsen, Cosy Cottage (havde også prøvet i går). Det er et ret sjovt sted med opvarmede teltpladser, mineralske bassiner mm. som ligger lige ned til Lake Rotorua. Når man ser sig omkring står dampen op omkring én, og også i sandet nede på stranden kunne man se det boble i små vandhuller...det er sgu' ret syret. Tænk at bo sådan et sted! Dagen har vi brugt på stort set ingenting. Jens og Freja har fået set en tegnefilm til begges meget store fornøjelse. Imens gik jeg i et rigtig fint mineralsk bassin på campingpladsen - uhhh, hvor kunne jeg godt bruge sådan ét derhjemme. Det er bare skønt at ligge udenfor og blive varm i hele kroppen, mens det regner. Bagefter gik jeg en tur med Alberte, der trængte til lidt prime time, så hun kunne få sig en god lur. Vi gik over i Kuirau Park, som er en stor park midt i byen hvor der er rigtig meget termisk aktivitet. Da det p.. ned havde jeg næsten området for mig selv - en ret intens oplevelse at gå i røg og damp mellem afhegningerne uden at se andre..og så ind imellem høre bilerne fra de omkringliggende veje, hvor folk vel var på vej tilbage fra arbejde - mystisk blanding af utrolige naturfænomener og en helt almindelig hverdag!
Da vejrudsigten for de næste mange dage står på regn regn regn, satser vi på at køre mod nord i morgen - op mod varmen, hvor vi vil prøve at finde nogle dejlige strande.