esmarck

15. marts (Rotorua)

 

Vi startede vores besøg på Lindale Centre (www.lindale.co.nz) i Paraparaumu med en Farmers Breakfast, som var rig på alt godt fra dyrene og fattig på alt godt fra haven - en udmærket afveksling fra havregrynene. Det er første morgenmad "i byen" i meget lang tid, så Jens og jeg nød at bladre i tidskrifterne, mens vi drak café latte, for Freja havde kastet sig over legetøjet og Alberte sov. Generelt er det en meget stor fornøjelse at drikke kaffe i New Zealand - om det skyldes at vi hjemme er kommet ud af cafe-området skal være usagt, men vi tager hver en chance vi kan få til at få en god kop kaffe her, mens Freja får en Floppy som er skummet mælk med kakao ovenpå. Efter at have tjekket stedets mange butikker, var vi lidt skuffede over den noget mere stramme måde de var på i forhold til det vi har været vant til. Der bliver ikke givet ved dørene - der skal betales for alt og ikke engang et kig ind i slikfabrikken eller mejeriet var muligt. Det havde jeg ellers forestillet mig. Vi kom også ind og så et "show", hvor der blev fortalt om landbrugs-livet i New Zealand, forevist hvordan fårehunde arbejder (ret imponerende så godt tjek de har på dem), et får blev klippet (tog kun et par minutter, hvilket er en evighed her) og en ko malket. Freja fik fodret en kalv med noget af mælken og bagefter også lidt høns, får, kaniner mm. Så hun havde en god dag, mens vi i et vist omfang følte os lidt narret af et noget mere kommercielt foretagende end vi havde regnet med.

Vi tog et godt ryk nordpå om eftermiddagen og nåede op til Ohakune, for vi ville gerne op til nationalparkerne og bjergene. Det er en lille ski-by for foden af nogle udslukkede vulkaner i Tongariro Natinal Park, som skulle ligge utrolig smukt - bare ikke lige til at se, da vi ankom, for af en eller anden årsag skal bjerge tilsyneladende være dækket af

skyer, når vi nærmer os! Faktisk var himmelen så mørk af regnskyer, at det forståeligt hvorfor stedet var blevet valgt som location for "Mordor". Vel fremme fik vi adgang til nettet og det viste sig at der var en masse hilsner til os alle - især Freja, hvilket hun var rigtig glad for. Selvom hun stornyder at være af sted, så glæder hun sig også meget til at fortælle alle hjemme om sine oplevelser og få leget med sine legekammerater. Vi 

har været væk så længe nu, at hun også er begyndt at savne rugbrød - det var hun ellers ved at være godt træt af før vi tog af sted!

Næste morgen besluttede vi, trods det lidt kedelige vejr, at køre ud mod ski-området "Turoa" for at se om det skulle klare op, så vi kunne vandre ud og se Wanganui-vandfaldet. Præcis da vi drejede rundt om hjørnet, hvorfra vandreturen skulle starte, klarede det op og frem kom en sneklædt bjergtop, som netop havde fået noget af årets første sne. Vi måtte altså ud og vandre, så afsted afsted med kameraer, bæresele, godbidder, regntøj mmm - udstyr har vi nok af! Det var en rigtig fin tur som samlet set tog et par timer op gennem gammel skov for at nå op på en slette, hvorfra man havde en helt imponerende udsigt til bjergene. Derefter gik det atter nedad til vandfaldet, der er 40 meter højt. Det var flot at stå for foden af det og bare iagttage de mange liter vand der i frit fald rammer floden for at fortsætte ned gennem flodlejet fyldt med store sten. Freja's ben var helt udsolgte selvom de må være i ret god form af alle de trampoliner hun bruger sin tid på på diverse campingpladser..det var nu også nogle ret heftige stigninger/ fald turen havde at byde på. Det er derfor heldigt, at børnenes størrelse og vores fysik gør, at vi kan bære dem begge, når det kniber, så det ikke bliver surt for dem at komme ud og vandre...det betyder nemlig meget for os at komme lidt væk fra asfalten og smage på lidt af dét landet har så enormt meget af - fantastiske vandreruter!

 Der var derfor også helt stille på bagsædet, da vi kørte til Turangi vest om Tongariro National Park. På sin vis var det synd, at de ikke fik set det landskab vi kørte igennem, men det er heldigvis blevet foreviget i stor stil. Som vi kørte afsted dominerede et blomstrende lyng-landskab mere og mere, med de store snedækkede toppe i baggrunden. Det var simpelthen så smukt og er forhåbentlig ét af de billeder, vi har fået printet ind på nethinden.

Fremme i Turangi fandt vi en campingplads med varme kilder. Byen ligger nemlig for syd-enden af Lake Taupo, som er starten på et af jordens mest geotermisk aktive områder, som strækker sig op nordpå. Så mens Jens gik og lavede mad tjekkede Freja og jeg de varme bassiner - optimal arbejdsfordelig ;-) Badene var ret langt fra deluxe style, men da jeg - ligesom alle de 60-årige tyske turister - elsker at blive dyppet i varmt vand var det helt fantastisk. Freja holdt sig på kanten med et par dristige storetæer i vandkanten. Altså, en meget fin afslutning på en dag med vandretur og imponerende udsigter efter en start i regnvejr. Jens sluttede også dagen af i det varme vand sammen med en øl og et 80-årig oldebarn af en dansker, der havde taget til New Zealand med kone og fire børn engang i 1800-tallet. Hun kørte nu rundt i sin egen camper og besøgte

familien. Rimelig sejt, men hun havde også den generne til det, for oldefaderen var blevet enkemand til tre børn undervejs på turen til NZ og havde klaret sig med dét som udgangspunkt i et nyt land, hvor han måtte starte med at tjene staten for at betale rejsen...så kan ens ideer om at det er sejt nok at rejse rundt i en autocamper med to små børn godt pakkes langt langt væk!

Natten endte med at blive en kold fornøjelse (12 grader), da vores varmeanlæg i bilen gik ned (apropos det seje ved vores rejse!). Så næste dag brugte vi nogle timer i Taupo, som vi kørte til om formiddagen, på at hænge ud på et værksted i udkanten af byen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så da nogle timer var gået og værkstedets indretning var uddebatteret, traktorerne set på flere gange og frokosten spist, gik jeg med pigerne mod en campingplads, for det ville være noget sjovere at hænge ud dér indtil vi fik afklaret situationen. Jens fangede os dog på vejen, så vi kunne få en ordentlig is, inden vi nåede frem til campingpladsen.  Eftermiddagen tilbragte vi i AC Baths (www.taupoeventcenter.co.nz). Det er en termisk opvarmet svømmehal som er både indendørs og udendørs. Vi var kun udenfor i det mest behagelige vand. Det var så dejligt varmt, at man kunne holde varmen i evigheder uden at blive overophedet - super fedt! Freja var helt vild og kravlede op ad kanten for at hoppe i ca hundrede gange på nogle mere og mere spektakulære måder og det helt store hit blev også at svømme rundt med hovedet under vand...der er sket meget siden jeg sidst så hende bade sidste sommer! Alberte stod på kanten i klapvognen og synes det hele var så spændende at det var helt umuligt at lukke øjnene. Så det var to meget trætte piger der kom i seng den aften.

Taupo ligger helt utrolig smukt ved den store sø og næste morgen kunne man se det sneklædte bjerg for enden af søen. Vi valgte dog at tage videre og så på vejen Huka Falls, hvor vand svarende til to olympiske bassiner løber igennem hvert sekund - der var godt nok også drøn på. Vejret var endnu engang med os, så vi rigtig kunne se det turkisblå vand fosse de 11 meter ned i meget smukke omgivelser. Vi tog bagefter over til et geotermisk opvarmet reje-dambrug (Prawn Farm), hvor man selv kunne fodre og fange rejerne..det lød jo helt vildt sjovt. Men endnu engang havde de helt tjek på hvor meget man kunne tage for det, så Jens og Freja prøvede lykken, mens jeg affodrede Alberte og fik hende til at sove. Hun har ind imellem nogle hårde dag, så det her blev én af dem, hvor hun satte meget af dagsordenen, så hun kunne få noget sammenhængende søvn. Desværre var det eneste der rigtig bed på Jens og Freja sandfluerne! Så efter en god portion tålmodighed var brugt op og kulden trængt ind i dem, kapitulerede vi og gik ind i restauranten og købte en portion rejer til frokost. De smagte rigtig dejligt og var heller ikke spor gratis. Således anden kommercielle turistfælde vi er faldet i!

Vi kørte derefter til Rotorua, hvor på en campingplads lidt udenfor byen mødte den danske familie vi nu er stødt på for tredje gang - meget mystisk! Freja var selvfølgelig lykkelig og legede hele aftenen!