esmarck

8. marts 2009 (Picton)

 

Der er ro på i familien Meibom - de tre andre ligger og sover middagslur efter en helt fantastisk morgen/ formiddag. Den startede ellers brat med at vi for første gang i meget lang tid måtte vækkes af en alarm, for vi skulle møde på havnen kl. halv otte - stres og jag. Så med skyfri morgenhimmel troppede vi op på kajen med to trætte unger og var selv to meget forventningsfulde forældre. Vi skulle nemlig ud og svømme med delfiner i Marlborough Sound, hvor de påstår at chancen er 98% for at se nogle delfiner og lidt lavere for at komme til at svømme med dem. Årsagen til forskellen er, at det skal være den rette art (bl.a. ikke Hector som er truet), og de må ikke have helt små unger, eller kalve som det hedder. Vi iklædte os våddragter og kom om bord på katamaranen som fragtede os ud i fjordområdet denne skønne smukke morgen. Det var helt fantastisk at sejle af sted i fuld fart og nyde omgivelserne - men også med et snert af stres, for man ville så gerne spotte nogle delfiner, så vi kunne komme ned i vandet til dem.

Heldigvis så vi nogle efter lidt tid, men da det var de små Hector måtte vi nøjes med at kigge og se om man kunne være så heldig at fange dem på et billede. Mens vi betragtede dem spottede guiden en stor gruppe delfiner (Dusky) ovre på den anden side af fjorden - nogle meget store og akrobatiske delfiner. Vi skyndte os derhen og de var godt nok i legehumør! Der var virkelig mange. Nogle var lidt på afstand og sprang gennem vandet i takt og andre svømmede helt op ad bådens side som de vist betragtede som en legekammerat. Freja stod helt tæt på dem, og hvis hun rakte armen ud var hun max en meter fra at røre dem - stor oplevelse! Snorkler, masker og svømmefødder blev gjort klar og jeg fik lov at få første tur i vandet mens Jens hold børnevagt. Efter lige at have indstillet kroppen på den nye temperatur, var det bare i gang med at sige lyde, som vi var blevet instrueret i. Delfinerne gider nemlig kun komme hvis man er "spændende" - og det er man tilsyneladende kun, hvis man giver godt med lyd fra sig. Jeg forsøgte mig først med at gø lidt, men fandt det hurtigt mere naturligt at prøve at efterligne de delfin-lyde, der fyldte ørerne.og dette foregår altså gennem snorklen mens man plasker rundt i overfladen med sine svømmefødder (det skal man ikke tænke alt for meget over!). Enten var det en tilfældighed, eller også synes de jeg gjorde det ret godt, for gennem det grønne vand (som kun havde nogle meters sigt) dukkede der lige pludselig en mor med to kalve op lige under mig. Med et par meters afstand nåede jeg lige at se hendes øjne inden hun var foran mig. Jeg svømmede efter dem et stykke (mens jeg stadig prøvede at lyde "spændende") indtil de forsvandt for mig - det var fedt! Men som en narkoman søger man straks næste fiks for vandet var fyldt med delfiner. Det lykkedes flere gange at have en lille gruppe omkring mig, som jeg prøvede at følge et stykke, for vi fik rigtig lang tid i vandet. Det tætteste jeg kom på var vel ca. en meter, hvilket giver lidt af et sus for delfinerne er ret store. Da den flok vi havde haft omkring os efterhånden var svømmet bort, blev vi alle kaldt tilbage til båden, så vi kunne komme op og droppes i et nyt sted lige foran en flok. Nu var det Jens's tur til at komme i. Heldigvis var han også rigtig heldig og svømmede lige ved siden af nogen. Imens sad jeg med pigerne på dækket og så en gruppe delfiner springe lidt væk - nok det mest fantastiske sted Alberte nogensinde er blevet (og vil blive) ammet! Jens fik to ture i vandet inden jeg var i sidst gang til endnu tre meget tætte oplevelser med delfiner - denne gang også hvor jeg fulgte dem komme over vand lige foran mig.

Da delfinerne ikke længere syntes, at vi var så spændende som til at begynde med, var det slut med svømmeturene - men vi havde tilsyneladende også været rigtig heldige, for fire gode svømmeture er absolut over gennemsnittet. Heldigt for os som måtte dele svømmeturerne - vi sidder i hvert fald begge tilbage en oplevelse af, at der var alt rigeligt - også fordi det samtidig var en stor oplevelse, at stå på dækket i fuld solskin og opleve delfinernes leg med 15 glade turister. Oppe på dækket med en kop kaffe i hånden sejlede vi ind i en bugt hvor en stor gruppe delfiner havde søgt ind. The show did go on! Delfinerne sprang på kryds og tværs og lige pludselig sprang fem ud af vandet ved siden af hinanden og meget tæt på båden. Det virkede næsten, som et indstuderet show og er heller ikke helt normalt - vores erfarne skipper havde aldrig oplevet det før. Det var fuldstændigt som om delfinerne havde fået et nyt skud energi og gav den rigtig gas, så som den perfekte afslutning på delfin-turen, stod vi bare og sugede til os af indtrykkene.

Tilbage i land har vi mest slappet af, for vi er alle trætte ovenpå turen. Vi havde ellers gjort hvad vi kunne i går for at gøre os klar, da vi bare tog en stille og rolig dag her ved vognen og nede i byen med is og mågejagt ved stranden.  Det er for øvrigt en meget charmerende by - ligger utrolig smukt i bunden af fjorden omgivet af grønne bjergsider. Den er ikke så stor, men meget hyggelig og et sandt eldorado for folk, der kan lide udendørslivets glæder. Kajakker sejler ud i pendulfart og små både kan fragte én ud på mindre øer, hvor man enten kan overnatte eller påbegynde en længere vandretur. Det er også havnebyen for overfarten til Nordøen, som vi tager over til i morgen. Det bliver et meget varmt farvel til knap fem uger på Sydøen - og forhåbentlig et på gensyn.