esmarck

6. marts 2009 (Picton)

 

Jeg bliver nødt til straks at skrive om den næste dag vi havde i Pakawau, for det var én af de sjoveste Jens og jeg har haft på turen. Freja var desværre sløj med maveproblemer hvorimod Alberte stort set spiste og sov hele dagen i ly for solen og vinden, som begge var ret kraftige. Det var i høj grad takket være vinden. at vi havde en helt forrygende dag, for en kraftig pålandsvind blæste, hvilket gav nogle store bølger, som vi kastede os ud i i en kajak. Det var simpelthen så fedt at padle ud gennem brydningen mens vandet sprøjtede om ørerne og så surfe tilbage på en udvalgt superbølge. Det kom virkelig drøn på hvis man fik timet det rigtig, så det var med "yahuu'er" og anstrengte smil at vi legede på skift, mens den anden var børnevagt. De anstrengte smil skyldtes at computer-overarmene og elastik mavemuskler virkelig kom på overarbejde samtidig med, at det bare var helt vildt sjovt. Billederne taler vist for sig selv.

Freja var som nævnt ikke meget værd den dag, så det var rart at have lidt film i baghånden. Om aftenen havde hun heller ikke lyst til at deltage i vores overvældende sushimi-fest (hvilket hun normalt elsker). Fisken kom fra en mand på campingpladsen, som Jens heldigvis mødte, da han havde fileteret dagens fangst og indset at han ikke kunne spise alt selv. Så fire store hvide fileter (som vi ikke aner hvilke fisk har lagt bug til) fik vi foræret, hvorefter vi skar noget ud og marinerede det i soja inden det blev skyllet ned i lækker New Zealandsk hvidvin på en skøn solskinsdag lige ved siden af havet som vi havde leget i det meste af dagen - sweet life!

Næste morgen var det ikke helt så godt vejr, og efter tre overnatninger drog vi videre tilbage mod øst. Det er en utrolig smuk kyststrækning at følge, med et kæmpe stort tidevandsområde hvor kun siv stod tilbage, på det tidspunkt vi kørte. Denne gang var vejret bedre end sidst da vi kørte den snørklede vej mellem Takaka og Motueka, så nu fik vi mulighed for at se udsigten over bugten.

I hele Nelson-regionen, som dette område tilhører, er der en stor produktion af frugt og vin, og nu fik vi endelig prøvet ét af de udsalg vi har set så mange steder. Freja og Jens købte stort ind af æbler og pærer, som er næsten lige så lækre som det der bliver produceret på Hejrebakken - næsten.

Vi valgte at overnatte i Motueka, for Freja var stadig halvsløv og vejret var dejligt, så en god eftermiddag på en legeplads på campingpladsen var lige i øjet. Hun fandt hurtigt nogle danske piger at lege med, så energi-niveauet steg for en tid og fedt for hende endelig at få leget lidt på dansk igen.så spændende er vi andre trods alt heller ikke!

Næste dag kørte vi videre til Nelson efter at pigerne havde fået leget af. På vej ind til Nelson gjorde vi hold ved en "berry-farm", hvor de lavede nogle fantastiske is og solgte nogle helt vidunderlige hindbær og blåbær...det er den rene luksus at næsten foræde sig i store, solmodne blåbær og meget kraftigt smagende hindbær. Man kan godt gå hen og blive ret misundelig på folk, der bor i et land med sådanne kulinariske lækkerier til næsten ingen penge. Kvaliteten er også helt i top, så vi lever vist egentlig et ret sundt liv med masser af frugt, grønt og fisk - så kan det være at vin-indtaget er lidt for højt.

I Nelson besøgte vi et rigtig sjovt museum "World Of WearableArt - WOW", som udover en udstilling af fine gamle biler viser de mest fantasifulde kjoler jeg nogensinde har set. Kreativiteten gik på såvel materialer (ex ting fra stranden) som ideer. Især kjolen med en vandhane sat på hvert bryst, henholdsvis varm og kold, synes Jens var rigtig sjov, for den beskrev kvinders humør som tilsyneladende er som koldt eller varmt vand og kan skifte lige så hurtigt, som man kan tænde og slukke for hanerne..det kender jeg slet ikke noget til! Museet var rigtig sjovt og lige noget for Freja, som jo sjovt nok synes at kjoler er det bedte i verden. Vi var lidt i vildrede over hvad vi skulle gøre herefter, for vejret var dødssygt og vejrudsigten en dag frem ikke særlig spændende. Vi ville egentlig meget gerne se Marlborough Sound, men trængte vist også til underholdning i børnehøjde, og der var ikke den store fidus i at satse på at køre/ sejle rundt i Marborough-området næste dag. Derfor var det ret perfekt, da vi fandt Smiths Farm Stay Family Park - en campingplads med dyr, som lå på Queen Charlotte Drive, der er den vej man skal køre mellem Nelson og Picton, hvis man har tid og lyst til at se nogle meget meget smukke udsigter over området...og ikke har tendens til køresyge. Da man på denne vej kører oppe på bjergsiderne får man set dette fjordområde/ skærgård på en helt anden måde end i Millford og Doubtfull Sound. Her ligger også nogle villaer som man kun kan drømme om at eje - virkelig skønt sted.

Efter en overnatning, fodring af får og trampolin-spring kørte vi de sidste ca. 20 km til Picton og fik relativ tidligt tjekket ind på en campingplads med pool og legeplads (hvor den nye badehætte er blevet luftet - den lyserøde haj). Byen virker meget hyggelig og vi har nu fået booket os ind på en sejltur med mulighed for at svømme med delfiner i overmorgen - det glæder vi os meget til og vejrudsigten er da også lige i øjet. Freja genfandt sine veninder fra Motueka da vi legede på legepladsen i byen, så hende så vi ikke så meget mere til. Igen har vi smæsket os i havets lækkerier solgt helt friskt fra en bil på hovedgaden!