esmarck

27. februar 2009 (Marahau)

 

Her er bare dejligt! Vi bor på grænsen til nationalparken Abel Tasman i Marahau, som er en lille flække med et par huse, en campingplads og firmaer der arrangere transport/ ture mm i nationalparken. Vejret har været helt fantastisk i dag og det har vi nydt i fulde drag med et ambitiøst aktivitets program.

Som planlagt kørte vi hertil via Motueka for to dage siden. En relativ overskuelig tur med frokoststop, is og legeplads i Murchinson efter at kørt en meget smuk tur langs en brusende flod. Der er altid noget forunderligt og livsgivende ved at følge en flods vej gennem landskabet. Vi nåede hertil hen på eftermiddagen mens tidevandet var lavt, hvilket skabte en meget bred gullig strand som grænsede op til vandet i Tasman Bay, som har en helt fantastisk grønlig farve. Afsted med bold og bæresele fik vi samlet de første skaller inden natteroen kunne falde over os - dejligt at være ved stranden!

Da stedet ligger i en bugt, er vandet meget roligt, og der er skabt en god havkajak forretning..det er jo lige noget for os! For at vi begge kunne komme afsted tog jeg en eftermiddagstur i går, hvor jeg med en "vandtaxa" (speedbåd) blev transporteret op ad kysten og sat af på stranden i Watering Cove hvorfra vi padlede hjem - Jens tog turen i modsat retning i formiddags. Det hele er enorm velorganiseret og muliggør diverse ture ind i nationalparken ad vandvejen. Jeg fulgtes med otte andre som havde været ude og vandre om formiddagen og indtil de dukkede op hang jeg lidt ud med den unge strandløve af en guide. Ret hurtigt blev det dog noget mere interessant for ham at snakke med et par canadiske piger fra en anden gruppe og finde ud af hvilke byer de havde festet i...Han var nu en flink nok fyr og kunne fortælle en masse spændende om hvad skoven der omgav os kan levere af medicinske midler mm. Sjovt nok kom han også ind på den honning, der laves i New Zealand som skulle virke rigtig godt mod rynker!!! Det var en lidt pudsig oplevelse for mig, for i mit hoved opfatter jeg nok migselv som en rejsende på lige fod med dengang jeg samlet set spenderede nogle år med rygsæk. I årene siden har livet gået sin gang i Danmark og langsomt er jeg gledet over i en anden "kategori" - alt sammen meget naturligt. Men når man så dumper ned i fortidens scenarier skal hovedet lige slå en koldbøtte for at forstå, at nu er man i andres øjne ikke længere end rejsende, men en mor/ kone/ sat kvinde som godt kunne bruge lidt honning!

Vi kom endelig i kajakkerne og vejret blev efterhånden som vi padlede afsted helt perfekt med blå himmel - lige hvad jeg havde drømt om. Det er altid en skøn oplevelse at sidde i vandoverfladen og bevæge sig glidende frem mens man kan se kysten udefra. Det var nogle fantastiske klippeformationer der udgjorde kysten, hvor der ikke sandstrand. Klipperne har alverdens meget markante former skabt af vandet, da de består af krystalliseret granit som gør dem ret bløde. Det er også disse sten der er årsagen til sandets guldne farve, der igen er årsag til vandets smaragdgrønne farve. Skoven ovenfor klipperne er helt tyk af kæmpebregner og tropiske træer og masser af græshopper og sære fuglefløjt kan høres hele tiden. Store skarver dykkede rundt mange steder og én var lige ved at miste kontakten til denne verden da den i sin grådighed slugte en kæmpe stor fisk få meter fra vores kajak for at undgå at en anden skarv skulle få glæde af den gode fangst. Det så fuldstændig vanvittigt ud da den svømmede afsted med strakt hals - den kunne ikke andet for fisken sad fast, hvilket var tydeligt at se med det blotte øje, for der var nogle store buler på halsen. Vi padlede også forbi muslingebanker, så hvis det havde været Jens jeg havde delt kajak med havde vi gjort holdt her og samlet ind til aftensmaden.

Efter en eftermiddag alene i rejseland blev jeg mødt af familien som havde været på kystvandring og fået samlet en masse flotte ting - et rigtig godt sted for en samler. Jens fandt også noget vi tror er en forstening.

I dag var det så hans tur til at få lidt kvalitetstid alene. Tidligt oppe padlede han afsted mens vi havde en stille og rolig formiddag hvor lure og måltider lige skulle times til afgang med vandtaxa hen over middag. Vi havde nemlig aftalt at mødes længere oppe ad kysten i Bark Bay, hvor han også ville ende efter sin kajaktur. Så op i vandtaxa'en med pigerne og proviant til vandreturen og på med redningvestene (alle tre) hvorefter at den blev kørt på trailer bag en traktor ned til vandet - stor oplevelse i størrelse 4 år at sidde i en båd der kører!













Efter lidt af en actiontur i båden med hurtige slalomsving i høj fart og kig ind i laguner der kun er ved højvande nåede vi stranden hvor Jens dukkede op kort efter...ret godt, for ellers havde jeg været en presset kvinde der skulle vandre med de to alene. Han havde haft en helt fantastisk tur i kajakken i rigtig dejligt vejr, hvor han havde delt kajak med guiden, så han kunne sidde og nyde turen og tage en masse gode billeder. Dejligt at det kunne lykkes for os begge at komme på vandet!

Vi gik relativt hurtigt fra stranden for vi havde knap 8 km kuperet vandretur foran os og lidt under to timer til det. Freja var benhård mens Alberte faldt i søvn i bæreselen og sørgede for at Jens opretholdt en høj legemstemperatur. Vi kom hurtigt opad og fik nogle rigtig flotte udsigter ud over bugterne med vandets og sandets imponerende farver. Turen var desværre lidt forceret, for der var ikke tid til lange hvil, selvom vi gik ret godt til. Freja klarede sig med en enkelt tur på skuldrene i ti minutter, så det var simpelthen så godt gået uden ballade. I Torrent Bay blev vi samlet op efter at have gået langt ud af stranden pga tidevandet der igen var lavt, så bådene kunne ikke komme så tæt på. Tilbage igen, har vi nydt en rigtig lækker middag på den lokale restaurant med udsigt ud over vandet, med meget frisk fisk og kammuslinger på tallerknerne og lokal hvidvin i glassene - en perfekt afslutning på en perfekt dag. Pigerne var grydeklare, men mens vi lagde Alberte fandt Freja nogle fra alle mulige lande at lege med på campingpladsen, så hun faldt meget træt om sent på aftenen...sådan som sommeraftener skal være når man er barn!